Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tilsynsrapport 2019

Tilsyn Fritidsinstitutionen Den Classenske Legat Skole torsdag den 15.5.2019

Thomas P. Hejles og Vartov Fritidshjem

Sociale relationer – barn/voksen kontakt

Anbefaling: Vedligeholdelse af indsats

Fritidsinstitutionen har i 2019 fokus på at udvikle organiseringen af det praksisnære arbejde ud fra den antagelse, at en genkendelig organisering af hverdagen tilgodeser muligheden for at møde en positiv voksenkontakt, hvor medarbejderne er tilknyttede klasser og årgange, så børnene har mulighed for at indgå i tæt relation med en voksen. Det praksisnære arbejde er planlagt i dags- og ugeplaner, hvilket giver mulighed for at møde en voksen, der aktivt tager del i, at der udvikles en relation med forventninger om fælles ansvar for indtrædelse i fritidsinstitutionens afdelinger. Det praksisnære arbejde er planlagt med muligheder for, at børnene møder forskellige fællesskaber, hvilket understøtter børnene i at deltage og udvikle relationer med forskellige voksne og børnefælles skaber.

Fritidsinstitutionen vægter den demokratiske forståelse højt, hvilket udmøntes i vægtningen af børnenes ’stemmer i hverdagen’, og i at de oplever, at deres ord har en betydning. De primære voksne har bl.a. til opgave at være opfølgende på de børn de er tilknyttede i forhold til de andre medarbejder således, at det sikres, at alle børn i børnegrupperne bliver set i dagligdagens praksis, og de voksne er tilgængelige for børnenes ønske om at blive vejledt.

For at understøtte det praksisnære arbejde med opfølgning i forhold til børn, der er i en udsat position, afholder afdelingerne møder, som har fokus på barnets trivsel og drøftelse af faglige tiltag, der har udgangspunkt i en faglig indsat, f.eks. problemstillinger, der har betydning for udvikling af venskabsrelationer og eksklusion i forhold til børnemiljøet. Der er afsat tid på fritidsinstitutions afdelingsmøder til at planlægge konkrete tiltag, som beskrives i en handleplan, der f.eks. omhandler barnets trivsel i børnemiljøet og samspil med de voksne.  

Det er fritidsinstitutionens ønske at videreudvikle en pædagogisk praksis, der har fokus på, at børnene skal opleve at være trygge og opleve frihed og medbestemmelse, og på de voksnes ansvar i forhold til at sætte faglige rammer op for børnenes valgmuligheder, som støtter børnene i udvikling både selvstændighed og ansvar for egne valg og handlinger.

 

Inklusion og fællesskab

Anbefaling: Vedligeholdelse af indsats

Fritidsinstitutionen har fokus på at lære barnet/børnene at indtræde/indgå i fællesskaber med afsæt i deres personlige og sociale ressourcer. Børnene møder et praksisnært arbejde, som vægter udvikling af sociale kompetencer i forhold til at kunne indtræde i et forpligtende fællesskab. Det er fritidsinstitutionen mål, at barnet/børnene har mulighed for at udfolde sig i samarbejde med andre børn og at løse opgaver og realisere drømme, og aktiviteten er ikke målet i sig selv, men giver mulighed for at barnet/børnegruppen kan være aktivt deltagende i egen udvikling af sociale kompetencer til at kunne indtræde i børnefællesskaber. Opfølgning i forhold til børn, der er i en udsat position, er organiseret i daglige formiddagsmøder og afdelings- og personalemøde i en form, der giver mulighed for refleksion over praksis, og der er afsat tid til at planlægge konkrete tiltag og udarbejde individuelle handleplaner for børn, der er særligt udfordret således, at der også arbejdes med udvikling af den pædagogiske kontekst.

 Fritidsinstitutionen har haft fokus på systematik og udviklet en praksis i forhold til inddragelse af børn i udsatte positioner, der har opmærksomhed på den voksnes orientering i det praksisnære arbejde og i forhold til barnets udviklingsmuligheder, hvilket har betydet at fritidsinstitutionen er opmærksom på, at når det praksisnære arbejde planlægges, skal de have opmærksomhed på barnets ressourcer, i en efterfølgende refleksion over det enkelte barns styrker frem for svagheder.

Dette betyder, at fritidsinstitutionen har gjort en faglig indsats siden sidste tilsyn i 2018 i arbejdet med inklusion og fællesskaber, hvor de er opmærksomme på barnets/børnenes ressourcer og på at være fagligt reflekterede, hvilket er grundlag for efterfølgende at beskrive og udarbejde handleplaner, der beskriver handlingsforløb gennem aktiviteter og deres praksisnære arbejde.

 

Sprogindsatsen

Anbefaling: Vedligeholdelse af indsat

Fritidsinstitutionen er en storbørns institution og sproget er et vigtigt opmærksomhedspunkt i det praksisnære arbejde, således at barnet/børnene har mulighed for at tilegne sig sproglige kompenser, der understøtter og udvikler fritidsinstitutionens børnemiljø.

Fritidsinstitutionen er opmærksomme på hele tiden at udvikle faglige forudsætninger for deres praksisnære arbejde med sproget, og har et særligt fokus på, hvordan sproget har betydning for samspillet i børnemiljøet og er opmærksomme på, hvordan vi taler med og til hinanden, den gode tone, og det gode eksempels betydning for relationer mellem børnene og mellem barn og voksen. Fritidsinstitutionen arbejder derfor med, hvordan sproget har indflydelse på udvikling af eksklusion og dannelse af grupper, der udfordrer børnemiljøet og børnefællesskabet.

Der arbejdes med sproget, når der tilrettelægges aktiviteter, da det giver mulighed for konkret handling i forhold konsekvens af sprogets indflydelse på samarbejde i forhold til opnåelse af mål, og hvis det er muligt, er forældrene en vigtig samarbejdspartner i udvikling af barnets position i forhold til børnefællesskabet. Hvis de voksne identificerer, at sproget giver udfordringer i relationen mellem børn eller børnegrupper, tilrettelægges der et handlingsforløb, der har til hensigt, at børnene, gennem deres udfoldelse i aktivitet, har mulighed for at tilegne sig nye sproglige kompetencer og være opmærksomme på, hvilke konsekvenser deres handlinger har for dannelse af sociale relationer.

Der tilrettelægges aktiviteter, der har fokus på kommunikation, med det formål at skabe en pædagogisk ramme for faglige indsatser, der bl.a. arbejder med sprogets betydning for, hvordan vi modtager og reagerer på det sprogbrug vi modtager, når vi ønsker at være en aktiv del af et venskab og fællesskaber. Afdelingerne har fokus på kommunikation og udtryksformer, som vigtige sociale udviklingsområder, der understøtter og skaber rum for større børns mulighed for at ”lege” med, hvordan udtryksformer har indflydelse på den måde, vi modtager ønsker og hensigter på, og danner en vigtig forudsætning for at kunne skabe betydningsfulde relationer.

 

Forældresamarbejde  

Anbefaling: Vedligeholdelse af indsats

Barnets og familiens møde med fritidsinstitutionen er tilrettelagt i et handlingsforløb, der byder velkommen på en ligeværdig måde, med det formål, at skabe en god overgang til fritidshjemmet for barn og familie, og at udvikle forudsætningen for et ligeværdigt samarbejde om barnets udvikling og trivsel. Barnets opstart er planlagt med udgangspunkt i en organisering af det praksisnære arbejde, hvor det er den årgangsansvarlige medarbejder, der møder familien med fokus på overgangen til fritidsinstitutionens afdelinger, hvor barnet selv tager mere og mere ansvar for egne handlinger, og der er planlagt handlingsforløb, der over tid, åbner op for indtrædelse i afdelingernes miljøer, der giver frihed og ansvar.

Fritidsinstitutionen arbejder systematisk med kommunikation i deres forældresamarbejde, og har fokus på at invitere forældrene til samarbejde om fritidsinstitutionens kultur og fællesskaber, gennem dialog om afdelingernes faglige indsatser for barnets indtrædelse i fritidsinstitutionens mange børnefællesskaber. At være en storbørns institution kræver et særligt fokus på forældresamarbejdet, da dette udvikler sig i takt med, at børnene bliver ældre og ønsker at tage større ansvar og beslutninger for egne ønsker og mål. Der lægges vægt på et samarbejde om barnets udvikling og trivsel, der har fælles mål og understøttes i familierne, og på at denne fælles opmærksomhed giver nye udviklingsmuligheder for sammenhæng og understøtter Fritidsinstitutionens faglige tiltag i forhold til barnet og børnegruppen.

 

Sammenhæng og overgange

Anbefaling: Vedligeholdelse af indsat

Fritidsinstitutionen er inde i en faglig udviklingsproces, som har fokus på, hvordan de fagligt kan udnytte medarbejderes forskellige faglige kompetencer i afdelingernes praksisnære arbejde med sammenhæng og overgang. Arbejdet har vægt på en faglig tilgang, der er tilrettelagt i en form, der som forudsætning tager udgangspunkt i forventning og samspil mellem barnet og fællesskabet, og har fokus på de forventninger og krav børnene møder ved overgang fra skole til fritidsinstitutionens afdelinger - mødet med et nyt børnemiljø. Fritidsinstitutionen arbejder på at udvikle tydelige arbejdsmetoder for den gode overgang f.eks. overgang fra skole og til fritidsklubklub.

Fritidsinstitutionens mål for samarbejdet med skolen og andre samarbejdspartner er, at barnet/børnene udvikler deres trivsel og helhed i barnets udvikling og dannelse, og at børnene skal opleve overgangen som sammenhængende. Samarbejdet med skolen er positivt for deres arbejde med at udvikle og tilrettelægge en inkluderende praksis, der giver mulighed for, at børn, der er særligt udfordrede, har mulighed for at deltage og møde et børnemiljø, der har vægt på at udvikle en positiv kontekst. Samarbejdet med skolen sikrer, at den faglige indsat kan tilrettelægges i en faglig ramme med fokus på samarbejde og kommunikation om en fælles indsats.

Afdelingers arbejde med sammenhænge og overgange, vægter et samarbejdet med skolen i stærkt samarbejde, med det formål at udvikle en positive ramme for deres arbejde med at udvikle og tilrettelægge en inkluderende praksis, der giver mulighed for, at børn med særlige behov har mulighed for at deltage og møde et børnemiljø med en positiv kontekst. Og samarbejdet med skolen skal sikre, at det faglige handlingsforløb i forhold til børn, der er særligt udfordret, kan tilrettelægges i en faglig ramme, der giver mulighed for et samarbejde om sammenhænge og overgang mellem skole og fritidsinstitutionens afdelinger.  

Afdelingernes praksisnære arbejde er tilrettelagt i forhold til aldersgruppernes behov for sammenhænge og overgange. De nye børns møde med afdelingerne er planlagt i en ramme, hvor de oplever funktioner og aktiviteter, der har det formål, at børnene møder et praksisnært arbejde, der er genkendelig. Med planlagte aktiviteter skabes den pædagogiske ramme, hvor de kan tilegne sig afdelingernes kultur, og har mulighed for oplevelser og forpligtelser i nye børnefællesskaber.

 

Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogi­ske praksis

Anbefaling: Vedligeholdelse af indsat

Fritidsinstitutionen har siden sidste tilsyn i 2018 arbejdet med at udvikle det praksisnære arbejde i afdelingerne, med fokus på nuet, den daglige pædagogiske praksis, og udmøntning af en faglig systematik for og organisering af medarbejdernes forskellige faglige kompetencer. Arbejdet med processen har givet gode faglige redskaber til at tydeliggøre og anvende medarbejdernes kompetencer i forhold til konkrete aktiviteter, hvor der anvendes pædagogiske værktøjer til at udvikle aktiviteter i det praksisnære arbejde. Denne udviklingsproces har derfor skabt en systematik i forhold til en faglig organisering og gennemførelse af faglige tiltag for det daglige praksisnære arbejde i afdelingerne.

Ledelsen og medarbejderne ønsker forsat at have fagligt fokus på videreudvikling, med opmærksomhed på deres arbejdes metodiske systematik, hvorfor fritidsinstitutionen er fagligt opmærksom på at fastholde denne faglige tilgang i forhold til deres praksisnære arbejde således, at faglige dilemmaer, som udfordrer, kan udvikles i måde og form gennem en systematisk refleksion og evaluering. Fritidsinstitutionen har planlagt deres pædagogiske udviklingsarbejde med refleksion, evaluering og særlige aktiviteter i et årshjul. For at understøtte denne udviklingsproces arbejdes der på pædagogiske dage med evaluering af deres pædagogiske praksis og beskrivelse af mål for fritidsinstitutionens nye faglige og pædagogiske opmærksomheder for og i det praksisnære arbejde.