Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat fra skolebestyrelsesmødet mandag den 16. november

Punkt 1

Meddelelser fra

  • bestyrelsen
  • elevrådet
  • skolens ledelse

Coronasituationen og procedurer ved konstateret smitte på skolen: Der har ikke været mange sygemeldinger i efteråret. Vi har efter at have konstateret smittede elever på skolen et antal gange fået en vis rutine omkring procedurerne vedr. smitteopsporing, orientering af involvererede parter mv. For at sikre at alle forholdsregler overholdes, og at alle involverede parter orienteres korrekt og rettidigt, har vi udarbejdet en procedure til styring af forløbet. Aula-systemet har desværre ikke en sms-underretning som mulighed, hvilket er en hæmsko, når der er brug for hurtig og direkte besked.

Der er lagt en video om skolen og KKFO’en op på hjemmesiden. Videoen har kommende forældre i 0. klasse som målgruppe.

Skolebestyrelsen vil på kommende møder blandt andet beskæftige sig med følgende to arbejdsopgaver: principper for det fysiske arbejdsmiljø og principper for imødegåelse af diskrimination af minoritetsgrupper på skolen. Sidstnævnte indføres i skolens handleplan ved mobning.

Der ytres ønske om et elevråd for skolens yngste elever. Skolebestyrelsen støtter ideen, og Marianne Østergaard melder sig som eventuel kommende kontaktlærer for et lille elevråd i det kommende skoleår.

 

Punkt 2                                          

Budget og regnskab

Budgetresultatet ser lige nu ud til at blive lidt pænere end forventet med et overskud på små 2 procent. Der er dog stadig nogle usikkerhedspunkter - eksempelvis størrelsen af tildelt økonomisk kompensation for skolens coronarelaterede udgifter. Skolen har investeret i et klassesæt nye bærbare computere.Fritidshjemmets regnskabsresultat viser røde tal på bundlinjen. Skolens og fritidshjemmets regnskaber holdes adskilte, dog lægges tallene sammen til sidst til et samlet resultat. Fritidshjemmet afventer også kompensation for coronaudgifter.

Punkt 3

Vedtagelse af ferieplan for skoleåret 2021-2022

Kommunens vejledende ferieplan drøftes og vedtages som værende skolens ferieplan for skoleåret 21/22.

 

Punkt 4

Evt.

Der ønskes fokus på god kommunikation skolens parter imellem. Der ytres behov for at imødegå ubehagelig personrettet kommunikation rettet mod skolens medarbejdere. Konsekvensen kunne være appel om ordentlighed i kommunikationen eller – i grove tilfælde – politianmeldelse.

Næste møde afholdes torsdag d. 14. januar 2021

 

Dokumenter