Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat fra skolebestyrelsesmødet onsdag d. 7. oktober 2020

 

  1. Meddelelser

Bestyrelsen byder vores to nye elevrepræsentanter Frida fra 6.v og Emily fra 7.u velkommen i skolebestyrelsen.

Skolen har ansat to lærere, Kia Johansen og Mette Nielsen, som begge er kommet godt fra start. Desuden har vi ansat barselsvikar Pia Kraglund, som varetager Rikkes skema.

Muligheden for oprettelse af en skolepatrulje bringes op. Skolen er betænkelig, da T-krydset Vester Voldgade/Rysensteensgade er farligt.

Plantegruppe oprettet hos eleverne. Ønsker beplantning i gården. Gruppen undersøger muligheder og priser.

Skolen forventer at slutte regnskabsåret med et mindre overskud. Vi skal muligvis imødese et underskud fra vores KKFO. Regnskab/budget udarbejdes adskilt, men regnskabsresultatet fra de to enheder bliver ført sammen. Det kan betyde, at vi kan imødese et samlet underskud.

Forældrerådet på Fritidshjemmet har konstitueret sig. Danni er valgt ind i forældrerådet.

  1. Færdiggørelse af principper for samarbejdet mellem KKFO og skole

Principperne for samarbejdet er gode. De tages op igen efter 1-2 år, når virkeligheden kendes bedre.

 

  1. Coronasituationen

 

Pausestrukturen er ændret for at opnå perioder uden larm fra skolegården. Skolegården er opdelt i 5 zoner, hvor den enkelte klasse opholder sig frikvarteret igennem. Zonerne roterer klasserne imellem.

På dagen for bestyrelsesmødets afholdelse onsdag d. 7/11 er der 3 elever, som er konstateret smittede med Covid-19. To klasser er i den forbindelse sendt hjem til selvisolation og tests.

Skolen følger naturligvis alle forholdsregler i forbindelse med konstateret smitte på skolen.

 

  1. Evt.

Københavnske skolebestyrelsers møde med BUU og skoleborgmester Jesper Christensen

 

 

Næste møde i skolebestyrelsen er mandag d. 16. november kl. 17.